Mit formål er ikke at skrabe så meget til mig som muligt, det er at skabe så meget succes som muligt blandt dem jeg holder af og er sammen med. Og bidrage med noget der tilfører værdi i andre menneskers liv.

Inderst inde tror jeg på at det du vælger at give af dig selv får du igen. Det er klart nogle anderledes tanker for mig, men tanker der har forankret sig mere og mere de sidste år, og de er også blevet en meget større del af min personlighed end det tidligere har været. 

Og når jeg kigger lidt i bakspejlet, og virkelig ser mig selv i øjnene, især når jeg gransker mine tidligere kærlighedsforhold, så bliver det bare voldsomt tydeligt, hvor langt jeg har været væk fra hvor jeg er i dag, og min nuværende tilstand. Der er stadig plads til udvikling, og den udvikling er jeg ikke bange for, jeg er faktisk glad for den, så arbejdet fortsætter.